FRA FRANKRIG TIL NORGE MED EN UNIK MF 7S!

Før vi kører med vores MF 7S.210, vil vi sammen tage et kig på dens specialfremstillede funktioner.  

Traktoren er produceret på BVS-fabrikken, og du har sikkert bemærket, at den skiller sig ud fra de andre. Efter at den forlod samlebåndet, blev MF 7S transporteret til MF By You-værkstedet for at blive individuelt tilpasset i henhold til den særlige krav fra den fremtidige ejer.

MF eksperterne har ikke kun erstattet traktorens røde farve med en mat sort farve. De har også udstyret den med Nokian-dæk, der bl.a. er velegnede til anvendelse i sne. Derudover har de forsynet dem med pigge, så der opnås bedre trækkraft, mindre risiko for udskridning og bedre ydeevne i terræn med f.eks. mudder, is og sne. Under disse forhold giver pigdæk større sikkerhed ved at sørge for et bedre greb.  

Derefter blev denne unikke MF 7S udstillet på Agroteknikk, en stor norsk landbrugsmesse for fagfolk, der blev afholdt i november.

Messen tiltrak mere end 36.000 besøgende, og vores specialtilpassede traktor, der opfyldte helt specifikke krav, genererede betydelig interesse hos messens besøgende.

Enden på denne rejse er faktisk begyndelsen på rejsen med dens ejer, Jonas Ringsrud Brobakken. Han bestyrer et landbrug med malkekvæg og udfører desuden sæsonbetinget kontraktarbejde såsom græsslåning, snepløjning og grusning.

Efter at have haft sin nye MF 7S i kun et par dage, fortalte han om sit første indtryk: “Jeg har aldrig rigtig kørt en ny MF, og jeg er forbavsende tilfreds indtil nu. Et godt første indtryk. Traktoren er god at køre ved transport med en lang anhænger takket være hele seks (en reference til antallet af motorcylindre) og en behagelig trinløs gearkasse. Jeg glæder mig til at afprøve traktoren til flere og flere landbrugsopgaver, og jeg glæder mig især til forår og sommer, hvor traktoren kommer til at køre ved fuld kapacitet under græshøsten og forårsarbejdet i marken. Massey Ferguson og Eiksenteret Gjøvik har opfyldt mine forventninger indtil nu.’’

Vi du gerne vide mere om alle de individuelt tilpassede muligheder, der er tilgængelige? Kontakt din lokale MF forhandler..

Find en forhandler

By / Område*