AGCO Facebook Massey Ferguson You Tube AGCO Twitter Massey Ferguson Blog

MF 8600 270 - 370 hk

Nu med endnu renere emission


MF 8600

MF 8600-serien er nu førende inden for maskinteknologi og er i konstant udvikling, så den opfylder dine behov.

Massey Fergusons største og kraftigste traktorserie nogensinde er udstyret med innovativ andengenerations SCR-teknologi, som giver dig uovertruffen brændstoføkonomi og endnu renere emission.

En maskine med enestående egenskaber - den helt moderne MF 8600-serie kombinerer en 6-cylindret AGCO SISU POWER-motor og Dyna-VT-transmission med dynamisk udseende og en kraftig opbygning, som garanterer den højeste produktivitet og optimal kapacitet.

Kompromisløs kraft og en lang række teknologisk avancerede egenskaber skaber en helt ny oplevelse for føreren, som gør, at MF 8600 virkelig lægger afstand til konkurrenterne.

Massey Ferguson kommer fremtidens krav fra nutidens landbrug i forkøbet. For at kunne imødekomme disse krav er MF 8600 omhyggeligt udviklet, så du roligt kan gå fremtiden i møde.

Model Motor Slagvolumen Nominel hk* Maks. hk**
* ISO TR14396 ved 2100 o/min. ** ISO TR14396 ved 1950 - 2000 o/min.
MF 8650 6 cyl. turbo/mellemkøler e3 SCR 8,4 liter 240 270
MF 8660 6 cyl. turbo/mellemkøler e3 SCR 8,4 liter 265 295
MF 8670 6 cyl. turbo/mellemkøler e3 SCR 8,4 liter 290 320
MF 8680 6 cyl. turbo/mellemkøler e3 SCR 8,4 liter 320 350
MF 8690 6 cyl. turbo/mellemkøler e3 SCR 8,4 liter 340 370
AGCO SISU POWER-motor

AGCO SISU POWER-motor

Motorer, du kan stole på


Alle traktorer i MF 8600-serien er nu udstyret med de nyeste andengenerations, trin 3b-kompatible, common rail AGCO SISU POWER-motorer med 4 ventiler, som giver optimal motoreffekt med fordelen af en turboladet intercooler.

Den elektroniske motorstyring (EEM) foretager løbende finjusteringer af brændstofindsprøjtningen, hvilket medfører lavere emissionsniveau, mere effekt og uovertruffen brændstoføkonomi. EEM aktiverer også en række avancerede motorstyringsfunktioner, inkl. lagring af motoromdrejninger.

Funktionen "ekstra motoreffekt" giver mere motoreffekt ved 1950-2000 o/min. end ved 2100 o/min. Dette er i overensstemmelse med kraftudtagshastigheden, så maks. motoreffekt er tilgængelig ved alt PTO-arbejde.

Kontakterne er velplacerede i armlænet, hvor motoromdrejningerne kan forudindstilles og lagres.

Funktionen for hurtig og nem returnering til nøjagtige motoromdrejningstal øger produktiviteten, forbedrer kvaliteten i arbejdet og gør betjeningen lettere i forbindelse med stort set alle dine daglige opgaver.

Et meget effektivt kølesystem sikrer, at selve motoren arbejder ved fuld kapacitet uanset opgavens art. Den fuldventilerede motorhjelm gør det muligt for motoren at ånde selv under støvede og snavsede forhold, og et stort luftfilter opretholder renheden i motoren, hvilket muliggør højere produktivitet og lavere brændstofforbrug.

Selektiv katalytisk reduktion

Selektiv katalytisk reduktion

Andengenerationsteknologi


MF 8600, som nu er nået til anden generation af AGCO SISU POWER's e3 SCR-motorteknologi, har udviklet sig til den mest brændstofeffektive traktor på markedet.

Når det bruges sammen med AGCO SISU POWER-motorer, betyder SCR, at vi har set det sidste til skadelig emission og høje brændstofomkostninger.

Vi har været i stand til at skabe en meget effektiv, økonomisk og miljørigtig off-road dieselmotor, som er mindre skadelig for dig, for miljøet og helt sikkert for dine brændstofomkostninger.

Den nye udstødning omfatter nu katalysatorer og "slip-katalysatorer" i lyddæmperen
Disse udgør en enestående og effektiv løsning med henblik på at opnå lavere emissionsniveau.

Ny dieseloxyderingskatalysator (DOC)
Dieseloxyderingskatalysatoren, der sidder under motorhjelmen, er praktisk placeret, så den ikke hindrer adgang eller førerens udsyn. Den er desuden vedligeholdelsesfri, så du har ro i sindet.

Forbedret overvågning af nitrogenoxidniveau (NOx) og udstødningstemperaturer
Sørger for mere nøjagtig indsprøjtning af AdBlue for at sikre, at den mængde, der indsprøjtes, er korrekt til enhver tid.

Forbedret opvarmning med anvendelse af en kombination af elektrisk opvarmning og opvarmning fra motorkølevæske
Giver et enklere og mere effektivt opvarmningssystem.

Ny placering af AdBlue-tank
Giver bedre isolering af AdBlue ved lave temperaturer.

Større brændstoftank (630 l) og AdBlue-tank (60 l)
Muliggør drift i længere tid uden brændstofpåfyldning.

Dyna-VT Transmission

Dyna-VT Transmission

Topmoderne funktionalitet


Vi anvender de bedste transmissionssystemer for at kunne give dig den højest mulige motoreffekt og produktivitet.

Dyna-VT er designet til at sikre maks. produktivitet, reducere fysisk belastning på føreren samt sikre optimal brændstofeffektivitet til hver en tid.

Det unikke Power Control-greb gør frem-/bakgearskift og hastighedsændring praktisk og problemfri.

Frem- og bakhastighed samt accelerationshastigheden kan forudindstilles inden for de to områder. Ved at anvende SV1 og SV2 samt "forudindstilling" opretholdes hastigheden automatisk og lagres, når motoren slukkes.

Foragervendinger, læssearbejde og meget andet markarbejde bliver hurtigere, lettere og mindre trættende.
"Supervisor" står altid på stand-by og aktiveres, når motoromdrejningerne falder under belastning. Når belastningen på motoren øges, og motoromdrejningerne falder, reducerer transmissionen automatisk kørehastigheden for at opretholde fuld motoreffekt. Traktoren fungerer derfor ved maks. effekt, i takt med at belastningen varierer.

For at du skal kunne opleve konstant kontrol og komfort, tilbyder vi nu Dynamic Tractor Management (dynamisk traktorstyring - DTM), som fungerer sammen med Dyna-VT. Dette elektroniske styresystem styrer motoren og transmissionen, når de aktiveres.

DTM behandler motoromdrejningerne for at opretholde den nødvendige kørehastighed og minimere motoromdrejninger uden at miste motoreffekt, mens brændstofforbruget holdes på et minimum.

Systemet arbejder godt sammen med Dyna-VT og giver dig mulighed for at arbejde med grebs- eller pedalfunktion.

Dyna-VT og DTM arbejder hele tiden ved maks. effektivitet og mest økonomisk, samtidig med at de opretholder en mere jævn kørsel og en mærkbar reduktion i brændstofforbruget.

Førerhus

Førerhus

Førerhusets gode egenskaber


Det opgraderede rummelige "panoramaførerhus" har en formålsfuld indretning med fremragende instrumentering, intuitive Dyna-VT-betjeningsanordninger, greb og kontakter, der på en gennemtænkt måde er grupperet på det nye armlæn til højre for føreren.

"Panoramaførerhuset" har fire stolper for ubegrænset udsyn, og én enkelt bred dør og justerbare førerhustrin giver til enhver tid fortrinlig adgang.

Et utroligt behageligt førersæde og et 4-trins affjedringssystem sikrer, at førerhuset holdes vandret. For yderligere komfort fås OptiRide Plus som ekstraudstyr, hvilket sætter føreren i stand til at kontrollere førerhusets affjedring vha. drejeknappen i førerhuset.

Den armlænsmonterede Datatonic 4-kontrolcenterskærm (CCD) med 7" farveskærm har fået opgraderet software. Den er fuldt justerbar, så der kan opnås optimal visning af alle traktorens funktioner.

Instrumentpanelet - som er monteret på den teleskopiske ratstamme - er overskueligt, og traktorens vigtigste advarselsfunktioner kan således ses her med henblik på fuld kontrol over maskinen.

Det affjedrede førerhus på MF 8600 fås med utallige funktioner, inkl. en køleboks, ekstra strømudtag, radio og cd-afspiller, luftaffjedret drejesæde, teleskopiske og el-justerbare sidespejle med varme. Ekstraudstyr omfatter MP3-kompatibel cd-afspiller, dynamisk affjedret førerhus, super luksuriøst luftaffjedret sæde og automatisk airconditionanlæg.

Kraftudtag

Kraftudtag

Imødekommer driftsmæssige krav til punkt og prikke


Front-PTO kan fås på traktorer i hele MF 8600-serien. Med valget mellem 6 eller 21 noter ved en kraftudtagshastighed på 1000 o/min. forbedrer kombinationen af en robust frontlift og en række PTO-muligheder produktivitet og fleksibilitet.

Der fås kraftudtag med uafhængig 540 Eco/1000 o/min. eller 1000/1000 Eco o/min., hvor alle betjeningsanordningerne er grupperet i højre side.

Nominelle omdrejninger på kraftudtaget opnås ved, eller tæt ved, 2000 o/min., som er maks. motoreffekt. Med fordelen ved en konstant motoreffekt på op til 600 omdrejninger og muligheden for at vælge en hvilken som helst kørehastighed ved de valgte motoromdrejninger kan du opnå et perfekt match mellem kraftudtagshastighed, kørehastighed og motoreffekt - med optimal økonomi.

Til lettere opgaver opnås "540 Eco" eller "1000 Eco" PTO-hastigheden ved omkring 1600 motoromdrejninger, som yderligere forbedrer brændstoføkonomien og er med til at reducere støjniveauet i førerhuset.

I "Auto" funktionen bliver PTO automatisk frakoblet, når liften hæves (eller ved kørsel med en hastighed på over 25 km/t) og tilkobles igen, når liften sænkes.

Transmissionsstyremodulet overvåger og styrer tilkoblingen af kraftudtaget afhængig af belastning og sikrer, at du har 4-hjulstræk, når du har brug for det, og frakobler det, når du ikke har brug for det. Systemet aktiverer også differentialespærren, når du har brug for den, og deaktiverer den, når du ikke har brug for den.

QuadLink affjedret foraksel er monteret som standard med fremragende frihøjde og gode drejevinkler selv med store dæk.

Alle traktorer i MF 8600-serien er udstyret med hydrostatisk styring, hvilket giver en let, positiv og præcis styring under alle driftsforhold.

SpeedSteer som ekstraudstyr sætter føreren i stand til at justere styringsforholdet og vælge det antal drejninger med rattet, der er nødvendigt for en given drejningsvinkel på hjulene.

Auto-Guide satellitnavigationssystemet, der fås som ekstraudstyr, anvender førende GPS-teknologi med henblik på at styre din traktor og dine redskaber ved højere hastigheder og med større nøjagtighed.

Auto-Guide styrer traktoren uden indsats fra førerens side, reducerer træthed hos føreren samt reducerer brændstofforbruget og eliminerer samtidig unødvendig sprøjtning med kemikalier.

Hydraulik og ophæng

Hydraulik og ophæng

Højere produktivitet, motoreffekt og reaktionsevne.


Massey Fergusons digitale, elektroniske liftbetjeningssystem (ELC) giver de højeste standarder inden for trækkontrol med mere præcise dybdeindstillinger og gør liften bedre til at følge jordkontur. Resultatet er mere vægtoverførsel og bedre trækkraft, som giver mindre hjulslip, reduceret slid på dækkene, mindre brændstofforbrug og højere ydelse.

Nøjagtig betjening er nemt med de hyppigst brugte betjeningsanordninger monteret på armlænet og et brugervenligt ELC-kontrolpanel.

Den bageste 3-punktslift kan betjenes vha. trykknapper, som er monteret på begge bagskærme, for hurtigere redskabstilslutning.

Lukket center, Load-Sensing (CCLS) hydrauliksystem leverer et olieflow på 175 l/min. til både liften og udvendige funktioner med praktisk talt øjeblikkelig reaktion.

Da flow og tryk reguleres efter behov, spildes der hverken kræfter eller brændstof. Med "trykuafhængige koblinger" kan udstyr nemt til- og frakobles under tryk.

Med fire elektrohydrauliske ventiler som standard og yderligere 6 hydraulikventiler bagpå, kan man med fingerspidssystemet til hydraulikventil styre kompliceret udstyr nemt og præcist.

Funktionen "Power Beyond" er indbygget i CCLS-spoleventilblokken. Ekstra flow- og returrør leverer olieflow direkte fra pumpen, hvorved ekstra fjernhydraulikventiler kan tilkobles uden at optage de eksisterende koblinger.

Redskabsstøddæmperen (ATC) er indbygget i ELC-systemet. Det er et stødabsorberende system, der mindsker svingninger, da det automatisk tilpasser sig forskellige redskabers vægt. Det betjenes fra førerhuset ved tryk på en knap, hvilket giver en mere jævn, mere sikker samt hurtigere transport og reducerer risikoen for beskadigelse af liftsystemet.

ATC fungerer sammen med QuadLink med henblik på at give fremragende stabilitet ved transport eller ved anvendelse af ophængte redskaber under høj fart, hvilket giver bedre komfort, sikkerhed og produktivitet.

To udvendige løftecylindre, godt udsyn til hitchkrog og trækstang, gribeklør på topstang og nederste trækstænger, udvendig liftbetjening på begge bagskærme, to teleskopiske stabiliseringsstænger med flydestilling og tre hydraulikventiler er alt sammen standardudstyr. Den bageste 3-punktslifts overvældende løftekapacitet er på 12.000 kg.

Alle modellerne er udstyret med oliebadsmurte, servostyrede skivebremser, som giver sikker og effektiv bremsning, selv med tunge belastninger. Fabriksmonterede hydrauliske anhængerbremser fås som ekstraudstyr,
Traktorer i MF 8600-serien er komplette med et helt nyt fuldt integreret frontliftsystem, som er indbygget i det overordnede design af maskinen.

To fronthydraulikkoblinger leverer hydraulik til redskaber, og med en løftekapacitet på lige over 5.000 kg klares tungt arbejde let med traktorer i MF 8600-serien.

Sponsorerede programmer


Hvad vil du nu?

Find din forhandler

Find en forhandler

Brochureforespørgsel

Bestil en brochure


 

Testimonials

Det er robustheden ved den ekstremt kraftige motor, brugervenligheden og det reducerede dieselforbrug, som vi til stadighed forbløffes over.

Kai-Richard Schlichting, Hindenburg, Tyskland


 
  • Billeder
  • Video

You will need to download the latest flash player from the Adobe Website for this to work.