AGCO Facebook Massey Ferguson You Tube AGCO Twitter Massey Ferguson Blog

MF ACTIVA S 243 - 276 hk

Et helt nyt niveau af ydeevne


ACTIVA S er en praktisk løsning til blandede landbrug, idet den gør det nemt at vælge mellem forskellige specifikationer, den er brugervenlig, og den er førende i sin klasse med hensyn til førerkomfort.

activa_s

MF ACTIVA S-modellerne er ægte universalmaskiner og er dermed en praktisk maskine i blandede landbrug. MF 7345S med 5 halmrystere og MF 7347S med 6 halmrystere kan klare de mest krævende høstopgaver og er bygget i henhold til høje standarder. De er begge udstyret med AGCO SISU POWER andengenerationsmotorer med SCR (selektiv katalytisk reduktion) og kan udstyres med MF's berømte PowerFlow skærebord. Af hensyn til fleksibiliteten fås ACTIVA S i to udgaver, afhængig af om du hovedsageligt arbejder under tørre eller våde forhold: Udstyret med en traditionel indføringskanal og tærskebro med cylinder eller med tilføjelse af en ekstra udskiller, som indeholder en Multi-Crop Separator og en Power Feed Roller.

Førerhusets interiør har komfort i højsædet og er udstyret med et luftaffjedret sæde med mange indstillingsmuligheder og integreret armlæn og betjeningsanordninger. Korntankene på 8.600 liter – med dæksler, der klappes sammen elektronisk – gør, at du kan høste i længere tid ad gangen. Alt i alt vil du opleve, at MF ACTIVA S er ekstremt fleksibel og en sikker investering i forhold til dine høstbehov.

Model Motoreffekt hk/kW ISO 14396 Antal halmrystere Korntankens kapacitet (liter)
MF ACTIVA S 7345 238/175 5/4 8600
MF ACTIVA S 7345 MCS 238/175 5/4 8600
MF ACTIVA S 7347 276/203 6/4 8600
MF ACTIVA S 7347 MCS 276/203 6/4 8600
activa_s_dash

Førerhus

Den centrale kommandokonsol: Forbedret komfort og betjening i førerhuset


Førerhuset giver føreren den høje grad af komfort og brugervenlighed, som passer til en mejetærsker med en kapacitet og ydeevne som MF ACTIVA S. Airconditionanlæg og varmeanlæg er monteret som standard.

Det luftaffjedrede sæde er udstyret med et armlæn og en konsol, som omfatter det multifunktionelle betjeningsgreb og en gruppe vippekontakter til de mest anvendte funktioner, inklusive indkobling af tærskesystemet. Det betyder også kontrol over åbning og lukning af låget til korntankene. Der er også et instruktørsæde.

Alle mejetærskerindstillinger vises på AGRITRONIC Plus informations- og styresystemet, inklusive justering af den forreste og bageste åbning på tærskebroen. Dette omfattende system kan eksempelvis anvendes til overvågning af cylinder- eller blæserhastighed, stubhøjde og kornspild.

Føreren har klart udsyn ind i korntanken gennem en stor bagrude af glas, så kornkvaliteten kan tjekkes hurtigt og nemt.

Det rummelige førerhus, som giver et fremragende udsyn gennem den brede forrude, er udstyret med et overlegent udvalg af lygter, inklusive seks arbejdslygter, der er monteret foroven, og som alle kan indstilles og er udstyret med pålidelige og kraftige H9-pærer. Længere nede er der to forlygter med nærlys og to forlygter med langt lys samt to yderligere arbejdslygter.

Transmission

Transmission

Effektiv høst under alle forhold

Alle ACTIVA S-mejetærskere er som standard udstyret med en hydrostatisk 4-gears transmission. Det giver mere fleksibilitet og sikrer, at man opnår den optimale høsthastighed og mere trækkraft i ujævnt terræn.
activa_s_threshing

Tærske- og indføringssystem

Hi-Inertia-cylinder og et udvalg af udskillelsessystemer


ACTIVA S-modellerne er udstyret med en robust højinerticylinder med en diameter på 600 mm og en kraftig tærskebro, som gør, at de kan tærske de fleste afgrøder uden besvær.

Tærskecylinderen er gjort tungere vha. vægtstænger for at øge vægten bag slaglerne, når de tærsker aksene. Herved reduceres belastningen på drevene, og der kræves mindre motoreffekt og forbruges mindre brændstof.

Tærskebroen har differentieret trådafstand, hvilket giver den optimale balance mellem høj tærskekapacitet og godt afgrødeflow gennem tærskebroen.

Uafhængig justering af tærskebroens forreste og bageste dele foregår elektrisk fra førerhuset. På den måde kan føreren indstille tærskebroen til den optimale position efter forholdene eller til at samarbejde med tærskebroen i den parallelle position om nødvendigt.

Når afgrøden har passeret gennem cylinderen, kan føreren vælge, hvordan afgrøden skal udskilles yderligere. Den ene måde er at tilføje et ABC-modul (Active Beater Concave), som er nemt at montere og giver en 14 grader større tærskebroomvikling.

Hvis man kræver mere alsidighed, kan man vælge Multi-Crop Separator (MCS) med Power Feed Roller, som giver den bedste udskillelse samtidig med, at kornet behandles nænsomt. MCS anvender en ekstra roterende kerneudskiller, som har en unik evne til at dreje tærskebroen helt væk, når den ikke skal bruges. På den måde bliver høstarbejdet mere fleksibelt, og færdigvaren bliver bedre, især under tørre forhold og ved arbejde i skrøbelig halm. Power Feed Roller er monteret nederst på indføringskanalen og giver en jævn indføring til cylinderen.

activa_s_freeflow

Skærebord

FreeFlow eller PowerFlow? Det er op til dig


FreeFlow
FreeFlow skæreborde er konstrueret til høst af en lang række afgrøder. Skærebordet består af en svejset ramme, hvorpå der er monteret påboltede paneler. Disse paneler, f.eks. skærebordets bundplader, kan derfor nemt udskiftes, når det er påkrævet.

Afgrøden skæres med en højtydende Schumacher-kniv og gearkasse (1254 slag pr. minut). Derefter føres den ind til en stor 610 mm diameter indføringssnegl med indstillelige fingre i hele sneglens længde. På den måde sikres en jævn fordeling af afgrøden, efterhånden som den føres ind i indføringskanalen.

Alle skærebords- og vindejusteringer foretages vha. multifunktionshåndtaget i førerhuset. AutoLevel og automatisk stubhøjderegulering er standard på alle maskiner til optimering af ydeevnen i mange forskellige slags terræn. Der kan monteres akshævere, og for at holde tiden til af- og påsætning af skærebordet på et minimum er der som standard monteret en multikobling. 

Skærebordsbredderne går fra 4,8 m - 7,6 m.

PowerFlow
Afgrøder som f.eks. raps, ærter og rug kan være lige så vanskelige at høste som f.eks. hvede og byg. Med PowerFlow skærebordet slipper man for disse problemer takket være den berømte konstante indføring med bånd, som samler afgrøden, reducerer tab og giver et afgrødeflow med aksene først. Test har vist, at man med PowerFlow kan forbedre resultatet under vanskelige forhold med op til 73 %.

En rapssnegl med høj kapacitet som ekstraudstyr giver bedre resultat i høje afgrøder.

Skærebordsbredderne går fra 5,5 m til 6,2 m

engine_activas

Motor

SCR-motorer: nyttig motoreffekt og lavt brændstofforbrug


MF ACTIVA S mejetærskere drives af den nyeste generation af Stage IIIB AGCO SISU POWER-motorer med SCR (selektiv katalytisk reduktion) og DOC (dieseloxyderingskatalysator). Disse elektronisk styrede motorer leverer den effekt, der skal til for at sikre en jævn og effektiv høst under alle forhold.

Fordelen er et ca. 10 % mindre brændstofforbrug sammenlignet med tidligere modeller. Samtidig kan man være sikker på, at motorerne overholder eventuelle miljøregulativer. Som med andre lignende systemer kræver disse SCR-motorer, at der anvendes AdBlue dieseludstødningsvæske, som placeres i en særskilt 80 liter stor tank ved siden af den primære brændstoftank.


Hvad vil du nu?

Find din forhandler

Find en forhandler

Brochureforespørgsel

Bestil en brochure


 
 
  • Billeder
  • Videoer

You will need to download the latest flash player from the Adobe Website for this to work.

  • Video Thumbnail