AGCO Facebook Massey Ferguson You Tube AGCO Twitter Massey Ferguson Blog

Massey Ferguson er en del af AGCO Corporation. Som individuelt varmemærke er Massey Ferguson et af de største navne inden for landbrugsudstyr over hele verden med en 150 år lang historie og baggrund, der understreger dets førende rolle inden for globalt landbrug.

Massey Ferguson er i sandhed international med sin brede erfaring og salg af produkter i mere end 140 lande gennem et netværk på over 5000 forhandlere.

Sammen med en verdensførende produktlinje ligger Massey Fergusons styrke i den mangeårige filosofi om at levere meget mere end blot en maskine til kunderne. Et omfattende udbud af supporttjenester sikrer ejere og førere den bedst mulige rådgivning og vejledning før anskaffelsen og den bedst mulige opbakning, når de har truffet deres beslutning.

Navnet Massey Ferguson blev skabt i 1958 ved en forkortelse af navnet Massey-Harris-Ferguson. Denne virksomhed var blevet dannet i 1953 efter fusionen af den berømte nordamerikanske virksomhed Massey Harris med britiske Harry Ferguson Limited.

Harry Ferguson skabte, som den geniale ingeniør, han var - en banebrydende ændring i traktordesign med sit revolutionerende tre-punkts liftsystem, der gjorde det muligt for traktor og redskab at arbejde sammen som en integreret enhed. I dag er stort set alle traktorer på den ene eller anden måde baseret på hans unikke ideer.
Historien bag Massey Harris går helt tilbage til 1847, hvor Daniel Massey åbnede et værksted med fremstilling af enkle landbrugsredskaber i Newcastle Ontario, Canada. Et årti senere etablerede Alanson Harris, også i Ontario, et støberi, hvor han fremstillede og reparerede landbrugsmaskineri.

Massey og Harris havde begge stor fremgang inden for høstmaskineri, og til sidst slog de to ærkerivaler sig sammen i 1891. Den nye virksomhed fremstillede i 1938 verdens første selvdrevne mejetærsker med kommerciel succes.

Massey-Harris fusionerede med Harry Ferguson i 1953, og deres forenede talent og kunnen inden for design af høstmaskiner og traktorer gjorde dem til en af verdens mest betydningsfulde drivkræfter inden for landbrugsudstyr.

Klik på fanerne herover for at læse om, hvordan Massey Ferguson har udviklet sig gennem de sidste 50 år helt op til i dag.