AGCO Facebook Massey Ferguson You Tube AGCO Twitter Massey Ferguson Blog

MF CENTORA-mejetærsker gør imponerende entré

Udgivelsesdato 30/06/2010

Et enestående syn mødte Massey Ferguson-forhandlere og -distributører, der var til en særlig høstkongres i Venedig: En Massey Ferguson CENTORA-mejetærsker, der kom sejlende ned ad Canal Grande.

MF CENTORA-mejetærsker gør imponerende entré

Efter sin imponerende entré lagde CENTORA-mejetærskeren på sin projektørbelyste pram til kaj ved Palazzo Pisani Moretta, hvor delegerede stimlede sammen for at lære mere om Massey Ferguson og AGCO's fortsatte engagement i udviklingen af høstmaskiner, der vil være førende i deres klasse.

For fem år siden lovede Martin Richenhagen, AGCO's bestyrelsesformand og administrerende direktør, at han ville trække på alle de ressourcer, der måtte være nødvendige for at sikre, at virksomheden bliver førende i verden inden for høstteknologi. Den nylige lancering af den nye MF 9280 DELTA-hybridmejetærsker er kun et enkelt led i en lang række af nye produkter, som viser, hvordan det engagement kan realiseres.

Store investeringer i forskning og udvikling samt intens aktivitet har medført lanceringen af et væld af nye produkter, herunder storballepresserne i MF 2100-serien, der bygges i virksomhedens Hesston-fabrik.

Samtidig har Massey Ferguson udvidet deres mejetærskerserie til at omfatte et imponerende udvalg af nye og nyligt lancerede maskiner. Man kan nu vælge mellem syv forskellige mejetærskere med fem eller seks halmrystere i ACTIVA- og BETA-serierne samt fire CENTORA-modeller, der som de eneste byder på kerneudskillelse med otte halmrystere.

Til brugere af rotormejetærskere er der tre nye FORTIA-mejetærskere, og de får nu følgeskab af den nyeste MF 9280 DELTA, som anvender en kombination af  førende konventionel tærskning og et særligt kerneudskillelsessystem med to rotorer.

Ud over at have investeret i udviklingen af nyt høstudstyr har AGCO også erhvervet en betydelig
andel af Europas mest moderne og effektive produktionsanlæg for mejetærskere, der ligger i
Breganze i Italien - en markant investering, der specifikt har til formål at fremme det strategiske
mål om at indtage en førende position på det europæiske høstmarked.

Udviklingen stopper dog ikke her. Som Martin Richenhagen fortalte de delegerede ved
Massey Fergusons "Momentum"- høstkongres, er dette kun begyndelsen: "Der kommer meget
mere endnu," lovede han.

MF CENTORA

Du er i