AGCO Facebook Massey Ferguson You Tube AGCO Twitter Massey Ferguson Blog

MF 8600 slår til igen!

Udgivelsesdato 13/04/2010

Den forfærdelige tragedie, som for nylig ramte Polen, har berørt os dybt, men samtidig er vi stolte af at kunne fortælle, at Massey Ferguson vandt en guldmedalje for den innovative MF 8690-traktor på den i Poznan netop afholdte fire dage lange internationale landbrugsmesse, som omfattede Polagra-Premiery-udstillingen om mekanisering af landbruget samt Pro-Horti-udstillingen om gartneri- og entreprenørvirksomhed.

MF 8600 slår til igen!

Alle landbrugssektorer var repræsenteret på messen, herunder traktorer, mejetærskere, universalsåmaskiner, anhængere, kemikalier og gødning.

Flere end 300 udstillere og firmarepræsentanter fra hele verden besøgte messen i Poznan, og der blev introduceret flere end 200 nye produkter samt de nyeste tekniske og teknologiske løsninger inden for landbrugsindustrien. MF 8690 forbløffede 40.000 professionelle fagfolk i hovedbyen i Wielkopolska.


MF 8690 er en nyskabende traktor, som stræber efter at blive den mest miljøvenlige traktor i verden. Takket være den 6-cylindrede 8,4 liters AGCO SISU Power-motor opfylder MF 8600-serien dette mål med anvendelse af SCR-teknologi (selektiv katalytisk reduktion), som er designet til at neutralisere nitrogenoxider og effektivt at reducere udstødningsemission, og som en ekstra bonus resulterer i lavere brændstofforbrug. Vores kunder har oplevet en reduktion i brændstofforbruget på i gennemsnit 16,6% samt et markant lavere emissionsniveau.

SCR-teknologien er tilgængelig på maskiner i MF 8600-serien samt på MF DELTA-mejetærskeren.

I denne svære tid, hvor en hel nation er ramt af sorg, går vores tanker først og fremmest til folket i dette stolte og traditionsrige land.

Du er i